Læs mere om fusionen her

Hent leverandørbrev her

Hent kundebrev her

Norva24 Danmark A/S køber Risskov Kloakservice A/S

Norva24, der er ledende Skandinavisk leverandør af kloak- og industriservices, har indgået en aftale om at købe Risskov Kloakservice. Norva24 er ejet af den svenske kapitalfond Valedo Partners.

Med opkøbet af Risskov Kloakservice opnår Norva24 et stærkt ståsted i Danmarks anden største by. Vi vil gerne styrke vores tilstedeværelse i Jylland og det var derfor et nemt valg da vi fik muligheden for at købe Risskov Kloakservice. Risskov Kloakservice er et meget velrenommeret selskab og alle i Aarhus kender de grå lastbiler. Det betyder også, at vi har fået adgang til en meget loyal kundegruppe som vi fremadrettet vil gøre alt for at holde fast i - Udtaler administrerende direktør Allan Aebischer.

Nu tidligere ejer Jens Erik Holst mener, at salget til Norva24 giver god mening: ”Med salget af Risskov Kloakservice til Norva24 har vi sikret, at virksomheden drives videre i samme positive ånd, som har kendetegnet Risskov Kloakservice i mange år. Jeg er sikker på, at Norva24 i årene frem vil fortsætte med, at udvikle Risskov Kloakservice til glæde for både medarbejdere og kunder, som jeg hermed takker for godt samarbejde gennem 26 år”.

Efter aftale mellem køber og sælger, vil salgsprisen ikke blive offentliggjort. Salget er underlagt standard vilkår for denne type virksomhedshandler.